Alt Du Behøver At Vide Før Du Køber En Strækvikle

4 måneder siden |  0 comments  |  Udstyr

Den første tid med en nyfødt er både en fantastisk, men også en hård og stressende tid – specielt hvis det er ens første barn. Der er mange ting man skal lære, og der findes utallige bøger og produkter til nybagte forældre, som lover at hjælpe dem igennem den første tid. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i alle disse produkter, og finde ud af, hvilke produkter egentlig er værd at bruge penge på.



Ét af de produkter, som kan stærkt anbefales, er en strækvikle. En strækvikle bliver bundet rundt om dig og barnet, så barnet hænger tæt ind på din krop, og du kan bære det uden problemer.



Her får du et overblik over denne vikles fordele samt dens funktionalitet.


Hvilke fordele har en strækvikle?


De største fordele ved en strækvikle er, at du og barnet har en meget tæt kontakt. Det viser sig, at denne tætte kontakt kan hjælpe på barnets søvn, da barnet vil sove bedre og mere roligt. Udover søvnen, så viser forskning også, at børn, der har haft meget fysisk kontakt som små, har en tendens til at have en højere IQ end dem, der ikke havde så meget fysisk kontakt som små.



Derudover er der en praktisk fordel ved viklen for dig som forælder, da du ikke behøves at medbringe en babylift når du går ud. Hvis du er ude med dit barn, kan du have viklen bundet rundt om dig selv, også når du ikke bærer rundt på barnet, så du nemt kan sætte barnet i viklen når I skal videre.


Hvor længe skal man bruge en strækvikle?




Hvor længe du har lyst til at bruge en strækvikle er egentligt op til dig selv. Der findes forskellige vikler til forskellige aldersgrupper. Kig efter aldersgruppe i instruktionerne, der følger med i købet af din vikle, eller spørg på hjemmesiden eller i butikken, hvor du køber viklen.


Hvordan binder man en strækvikle?


Som navnet siger, er stoffet af viklen meget strækbart. Derfor skal du binde viklen stramt rundt omkring din krop, før du sætter din baby i viklen. Viklen skal ligge tæt indad din krop, ligesom en stram T-shirt. Hvis du først binder viklen stramt rundt om kroppen, vil der være masser af plads i viklen til din baby.



Lige nøjagtigt hvordan viklen bindes rundt om kroppen, kommer an på den specifikke vikle, men der vil som oftest følge instruktioner med i købet. Derudover er det også muligt at finde videoer på nettet, hvor folk viser hvordan man binder en strækvikle rundt om kroppen.


Skal man købe en ny eller brugt strækvikle?


Når du lige har fået en baby, er der rigtig mange ting du skal købe. Tremmeseng, kørestol, tøj, bleer, babylift osv. Derfor er der mange, der vælger at købe mange brugte babyting, så det ikke bliver alt for dyrt tilsammen. En strækvikle er dog noget, du helst bør købe nyt, eller i meget god stand. Dette er, fordi en brugt vikle kan være slidt, som gør at strækket ikke er lige så effektivt længere, og derfor kan det være besværligt at binde viklen rundt om kroppen.


Se videoerne nedenfor og lær mere om strækvikler



Strækvikle - Slyngevejlederen.dk





Nyfødt i Strækvikle


EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Pusletasker - En Nødvendighed Til Bleskift På Farten

  • Pegebogen.dk
  • 0 Comments
  • 4 måneder siden

Sådan Finder Du Den Ideelle Puslepude

  • Pegebogen.dk
  • 0 Comments
  • 4 måneder siden

Trappegitter - En Sikkerhed For Dit Barn

  • Pegebogen.dk
  • 0 Comments
  • 4 måneder siden