Guide Til Slynger: Sådan Finder Du Den Bedste Til Din Baby

5 måneder siden |  0 comments  |  Udstyr

Det kan hurtigt føles som om, du har for få hænder, hvis du både skal bære din baby og indkøbsposerne, eller gå med hunden eller hvad, du ellers foretager dig i din hverdag. Med en slynge kan du bære dit barn og samtidig have hænderne fri. Det er utrolig smart, og med den rigtige opbinding undgår du også at belaste din ryg unødvendigt. Synes du, det er svært, at finde rundt i det store udbud, eller er du bare lidt usikker på, hvad det egentlig er for noget, så læs med her, hvor du får en overskuelig vejledning.

Hvad er en slynge, og hvordan bruger man den?

En slynge eller en vikle er et langt stykke stof, der bindes om din krop, og som du kan bære dit barn i. Slynger og vikler er lidt to sider af samme sag, og du vil ofte se de to navne sammen. De kan bruges lige efter fødslen og alt efter modellen og bærestillingen, vil stoffet skulle vikles rundt om kroppen på en bestemt måde. Det er vigtigt, at du bærer dit barn oprejst og ikke i vuggestilling, med mindre, du ammer. Det kan nemlig være farligt for barnet, fordi det, når det ligger ned, kan risikere at lukke af for luftvejene. Sørg også for at bære dit barn tæt på kroppen, så rygsøjlen får støtte. Dette skal gøres sådan, at barnets mave vender ind mod din krop. Du må altså aldrig bære barnet udadvendt med ryggen mod din krop. Dette er for at sikre de bedste forhold for barnet og sørge for at det er trygt og sikkert, når du bærer det. Under alle omstændigheder, bør du altid holde øje med dit barn, når det er i slyngen, også selvom du bærer det på ryggen.

Hvilke slynger eller vikler findes der?

Overordnet kan man inddele slyngerne i tre kategorier:

  1. Strækviklen: Som navnet afslører, er denne type lavet af et stykke stof, der kan strækkes. Fordelen ved denne er, at du ikke behøver at have baby i viklen, mens du binder. Du kan i ro og mag selv binde strækviklen og sætte baby ned i den bagefter. Ofte vil man skulle binde viklen strammere, end man lige tror. Viklen kan bruges fra barnet er nyfødt til det vejer mellem 8-10kg, og er altså mest henvendt til små babyer.
  2. Fastviklen: Denne er vævet i et stof, der ikke strækker sig og kan bruges lige til, du ikke orker at bære længere. Alt efter hvilken stilling barnet skal bæres i, er der mange muligheder for at binde. I nogle tilfælde, vil du dog skulle bære dit barn imens, og det kræver lidt øvelse at binde og bære samtidigt.
  3. Ringslyngen: Denne er meget overskuelig og nem at finde ud af. Stoffet er udstyret med to ringe i enden og er ikke så indviklet, som viklerne kan virke. Den er hurtig at bruge og derfor god, når barnet bliver ældre og utålmodigt og vil op og ned. Med ringslyngen bærer du kun på én skulder, og derfor skal du være opmærksom på dit barns vægt, så du ikke overbelaster din krop. Mærk derfor efter, hvor meget din skulder kan klare, eller bær kun i kortere omgange, når barnet bliver større.

Hvorfor bør man købe en slynge?

Der er mange grunde til at bruge en slynge. For det første er nærheden med forælderen rigtig god for barnet, der vil føle større tryghed. Fysisk kontakt er utroligt vigtigt, især når barnet er lille, og ved at kunne bæres rundt på forælderens krop, vil det i højere grad blive stimuleret. Derudover er det praktisk for forælderen, der har hænderne fri til at lave andre ting, men også fordi belastningen af barnets vægt fordeles ud på ryg og skuldre. På den måde kan forælderen altså både hygge med baby og lave aftensmad samtidig. Du skal ikke være bange for at kaste dig ud i det. En babyslynge eller vikle kræver øvelse at bruge - nogle mere end andre, men hvis man giver sig tid til at lære det, kan det give mange hyggelige stunder mellem forælder og baby. Find din slynge i dag og bliv endnu tættere med dit barn!

Se videoerne nedenfor og lær mere om slynger

Strækvikle

Mavebæring Fastvikle

Ergobaby Babyslynge Til Nyfødte

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Den STORE Yoyo Guide

  • Pegebogen.dk
  • 0 Comments
  • 5 måneder siden

Købsguiden Til Når Du Skal Finde En Voksipose

  • Pegebogen.dk
  • 0 Comments
  • 5 måneder siden

Guide: Sådan Finder Du De Rette Vikler Til Dig & Din Baby

  • Pegebogen.dk
  • 0 Comments
  • 5 måneder siden