Sandkasse Med Låg

Det er altid en god idé at have låg på din sandkasse, så du beskytter sandet fra at blive sammenblandet med alverdens ting, der ikke hører sig til i en sandkasse. Således slipper du også for at købe nyt sand hvert år, hvis det bliver ulækkert og uhygiejnisk.

Heldigvis findes der et væld af forskellige modeller med hver deres fordele, hvis du er på udkig efter en sandkasse med låg.

Hvorfor bør jeg købe en sandkasse med låg?

Der fås et væld af forskellige typer af sandkasser – både med og uden låg. Mange vælger at købe en sandkasse uden låg, da disse kan forekomme nemmere for børnene at håndtere, da det kan virke besværligt at skulle have et låg af og på hver gang, en sandkasse skal benyttes.

Dog kan du hurtigt komme til at fortryde, hvis du køber en sandkasse uden låg.

Låget gør, at det bliver langt mere hygiejnisk for dine børn at lege i sandet. Først og fremmest slipper du for, der falder nedfaldsblade ned i sandet.

Ligeledes er der mange katte, der betragter sandkasser som forvoksede kattebakker. Man kan derfor ofte være uheldig at finde afføring fra katte liggende i sandet, hvis ikke man dækker den til med et låg natten over.

Hvad er fordelene ved en sandkasse med låg i plastik?

Fordelen ved en sandkasse i plastik med dertilhørende plastiklåg er, at dette låg er en hel del lettere, end et låg lavet i robust træ. På den måde bliver det nemt for selv de små størrelser at tage låget af sandkassen, uden at skulle løfte tunge ting eller klemme fingrene under et tungt sandkasselåg.

Hvad er fordelene ved en sandkasse med låg i træ?

Sandkasser lavet i træ, med låg der ligeledes er lavet i træ, er ofte en del mere robuste end modellerne i plastik, og holder derfor også ofte længere.

På mange af modellerne i træ, har låget indbyggede siddepladser, der kommer til syne på indersiden af låget, når det løftes op. Dette kan være praktisk, så børnene har et tørt sted at sidde, hvis sandet eksempelvis er blevet vådt.

Bør jeg købe en sandkasse med todelt låg?

Nogle modeller fås med todelte låg, således at man kan nøjes med at tage den ene halvdel af låget af. Denne type låg ses oftest på sandkaserne lavet træ. Det todelte låg er smart, da du på den måde kan få en robust sandkasse i træ, og samtidig have et låg, som børnene selv kan vippe af.

At låget er todelt gør, at det kun bliver halvt så tungt at løfte, og at børnene derfor kan gøre det af to omgange.