Puky Løbecykel

Danmark er et land fyldt med cykler, og for børn er det derfor en naturlig del af opvæksten at blive sat op på jernhesten og tonse derudaf på gader og stræder.

Når børn vokser op, må deres forældre derfor overveje, hvordan og hvornår hele den der cykeltræning skal startes.

De fleste børn lærer at bruge en rigtig cykel omkring den alder, hvor de også begynder i skole, men selv før da stifter de bekendtskab med en form for cykel i form af ting som trehjulede cykler og løbecykler.

Allerede omkring 1-2 årsalderen kan du begynde at vænne dit barn til en cykel ved at lære dem at bruge en løbecykel.

Dette kan hjælpe med at fremme deres balanceevner og forberede dem på at komme op på en rigtig børnecykel om nogle år.

Der kan det være en god idé at købe en Puky løbecykel, men hvad skal du være på udkig efter, når du skal vælge én?

Hvilken størrelse skal jeg købe en Puky løbecykel i til mit barn?

At give et bestemt mål på den rette cykelstørrelse til dit barn er vanskeligt. Alt efter alder og højde kan den slags veksle.

Generelt set skal du være opmærksom på, at dit barn let kan stige af og på løbecyklen uden din hjælp, og at de kan nå jorden med fødderne – ikke kun med tæerne.

Dette er for at sikre, at dit barn er i stand til at tage fra med fødderne, hvis de slingrer, og så de lettere kan skubbe sig frem ad på løbecyklen, da den ikke har pedaler, som de kan træde i.

Derudover skal du være opmærksom på, at dit barn skal kunne sidde oprejst på cyklen.

Børns synsfelt er ikke så stort som voksnes, så det er vigtigt, at dit barn kan se ordentligt ud over cyklens styr – især hvis du planlægger at tage dem med ud i trafikken.

Kan jeg købe Puky løbecykel med bremser?

Puky løbecykler er allerede udstyret med bremser til både for- og baghjul. De er designet til at blive brugt af børn og virker ikke nær så hurtigt eller voldsomt som almindelige bremser.

Dette lyder måske farligt, men det er faktisk gjort for barnets skyld. Et barn kan ofte ikke styre så voldsom en opbremsning, som vi voksne er vant til.

Puky løbecykler har derfor bremser, der virker en anelse sløvere, så barnet får en mulighed for at øve sig i at bremse på en sikker måde uden at blive skræmt eller miste kontrollen over sin løbecykel.

Kan jeg købe Puky løbecykel med støttehjul?

Det er ikke for at sige, at støttehjul ikke kan købes til dit barns cykel, men støttehjul hjælper ikke dit barn. Med støttehjul lærer barnet ikke at holde balancen, hvilket er pointen med en løbecykel.

Det er meningen, at dit barn skal lære at bruge en cykel, og støttehjulene forstyrrer denne læringsproces. Hvis det kan undgås, bør du derfor ikke gøre brug af dem, men de kan tilkøbes, hvis du ønsker det.