Hvis du gerne vil have, at din datter har en god cykel, så hun er forberedt på at starte i skole, skal du kaste dig ud i havet af mærker, tilbud og modeller, som omkranser børnecyklernes marked.

Når du skal til at finkæmme udvalget og finde frem til en god cykel, er der brug for nogle gode udgangspunkter at starte fra.

Der er et virvar af børnecykler derude, og du får brug for en indgangsvinkel. Du skal kunne begrænse dit søgeområde og genvinde en smule overskuelighed.

Dette kan du gøre fra mange forskellige vinkler, men det bedste sted at starte er ved cyklens størrelse. Du skal trods alt først og fremmest finde en cykel, som din datter kan passe.

Hvilken alder passer en pigecykel på 18 tommer til?

En cykelstørrelse kan vurderes ud fra to forskellige mål. Det ene er sadelhøjden, der viser længden fra cykelsadlen til jorden. Dette mål kan du sammenligne med dit barns skridtlængde for at finde ud af, om dit barns ben vil kunne nå jorden, når hun sidder på cyklen.

Skridtlængden finder du frem til ved at måle længden fra din datters skridt og ned til jorden, når hun har sko på. Skridtlængden skal gerne matche sadelhøjden.

Derudover er der hjulstørrelsen, som måler størrelsen på cyklers hjul i tommer. Hjulstørrelserne kan til tider overlappe hinanden, så hvis du har en 5årig datter, der skal have en ny cykel, kan du i teorien gå efter to forskellige størrelser: 16 og 18 tommer.

Det vil dog være smartest at gå efter en hjulstørrelse på 18 tommer i dette tilfælde, da det betyder, at din datter kan have cyklen i flere år. Hun vil vokse hurtigere fra en hjulstørrelse på 16 tommer end en på 18.

Hvor kan jeg købe 18 tommers pigecykler?

Prisen på cyklen kommer an på, hvad du er interesseret i. Splinternye modeller kan til tider koste over 3000 kroner, imens de billigste koster omkring 1500 kroner.

Det kan derfor være værd at kigge rundt efter nogle gode tilbud og udsalg, hvor du kan finde børnecykler fra forrige år, som nu er gået ned i deres oprindelige pris. Det kan du blandt andet gøre ved at kigge efter gode tilbud online.

Prisen på en børnecykel understreger også vigtigheden af hjulstørrelsen. Du kommer til at skulle pumpe mange penge i en cykel til din datter, så du bør gå efter en hjulstørrelse, der sikrer den længst mulige brugstid.

Hvilke mærker og modeller er bedst?

Børnecykler kræver nogle bestemte former for design. Et barn har ikke de samme proportioner som voksne, så en børnecykel kan ikke blot være en miniudgave af en voksencykel. Den skal passe til et barns krop.

Nogle cykelproducenter er ikke videre gode til at huske på dette, så det er en god idé at være lidt på vagt, når du skal vælge en børnecykel. De mærker, som er blandt de mest populære og velegnede børnecykler er mærker som Kildemoes, Everton og Puky, der forstår at designe børnecykler til børn og samtidig bibeholde de samme kvalitetsmaterialer, som de bruger til voksencykler.

I sidste ende finder du selvfølgelig bedst frem til en god cykel ved at lade din datter prøvekøre en masse cykler. Det er lettere at vurdere, om cyklen passer til hende, når hun selv får en mulighed for lige at tonse rundt på den.