En løbecykel er med til at aktivere dit barn fra en tidlig alder. Samtidig er den god at have, hvis I som familie ofte transporterer jer via cykel. På den måde kan selv de alleryngste tage med på cykeltur.

Der findes dog rigtig mange forskellige løbecykler, så hvilken skal man vælge? På denne side kan du blive lidt klogere på denne type af cykler.

Hvilken løbecykel er bedst?

Der er efterhånden kommet et stort udvalg af løbecykler på markedet. Det kan derfor være svært at navigere i, hvilken cykel der er den bedste. Flere elementer skal indgå: Skal cyklen være med to eller fire hjul? Skal den være i træ eller aluminium? Og hvilken model skal man vælge?

Nedenfor er oplistet nogle bud på en god cykel af slagsen:

·      Puky

Dette mærke er blandt de mest populære på markedet. Cyklen fra Puky findes i flere forskellige størrelser med både to eller fire hjul samt i forskellige farver. Grundet de mange forskellige muligheder for en cykel af dette mærke, vælger rigtig mange at investere i lige netop denne model.

Pris: 639 kr. (for en 2-hjulet)

·      Kokua

Denne model kan mest af alt betegnes som en luksuscykel. Cyklen er lavet i aluminium, hvilket betyder, at den blot vejer 3,4 kg. Den lette vægt gør det nemmere for barnet at komme omkring på cyklen. Cyklen er desuden justérbar. På den måde kan den indstilles efter barnets højde. Gennemsnitligt kan barnet benytte cyklen helt op til dets sjette år.

Pris. 1.700 kr.

·      Krea træ

Nogle foretrækker at købe cyklen i træ. I den forbindelse har Krea lavet en fin model i sort træ. Det er en billigere model end de to førstnævnte. Ikke desto mindre vil den lære dit barn balance ligesom de andre modeller. Da cyklen er lavet i træ, er den lidt i den tunge ende, men er fin til at komme hurtigt af sted på alligevel.  

Pris: 600 kr.

Hvilken størrelse skal man købe af Puky løbecykel?

Som nævnt ovenfor, er Puky blandt de mest populære, hvis ikke det mest populære, løbecykelmærke på markedet. Derfor er flere i tvivl om, hvilken størrelse af modellen de skal vælge.

Puky-modellerne er størrelsesordnet efter alder. Dette giver dig dermed en god viden om, hvilken størrelse du skal vælge, når dit barn er x-antal år gammel. Det kan dog variere alt efter, om dit barn er stor/lille af sin alder.

Ved at prøve cyklen forinden køb kan man være sikker på at komme hjem med den rigtige størrelse. Størrelsen skal generelt passe på den måde, at barnet med begge fødder solidt plantet fast på jorden kan sidde på sædet også. Vær dog opmærksom på, at sædet kan justeres.

Fra hvornår kan barnet bruge en løbecykel?

Hvornår dit barn kan bruge en løbecykel, afhænger naturligvis af barnets udvikling. Der kan dog godt fastsættes nogle generelle retningslinjer for, hvornår barnet kan bruge denne form for cykel.

Børnehjemmesiden Startpakke.com skriver:

  • Børn under 2 år (fra 1-årsalderen) kan med fordel benytte en 4-hjulet model.
  • Børn fra 2,5 år- 3 år kan benytte en 2-hjulet model.

Du kan altså godt give dit barn sin første løbecykel som 2-årig. Her er det imidlertid smartest, at du køber en 4-hjulet model.

Barnets balanceevne er som regel ikke udviklet helt nok til at undgå faldskader ved en 2-hjulet model. Ved at vælge en lidt mere sikker model får dit barn de bedste forudsætninger for at opnå glæde ved cykling.