Har du styr på indeklimaet?

Med børn i familien er det vigtigt, at indeklimaet er i orden. Både på børneværelset og i resten af huset. De færreste af os tænker over indeklimaet, før vi får børn og skal tage os af nogle andre end os selv. Børn tænker ikke over, om det er koldt eller varmt, om de bør tage hjemmesko på eller ej, eller om der bør luftes ud. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne tager ansvaret på os. Læs med her og få nogle gode tips til at forbedre indeklimaet hjemme hos jer.

Et usundt indeklima kan forårsage sygdom

Et godt indeklima er vigtigt for vores sundhed. Særligt fordi vi opholder os meget inden døre. Fugt, støv, varme og kulde er med til at påvirke vores indeklima. Det samme er sodpartikler fra for eksempel stearinlys og partikler fra rengøring. Ikke alle er lige følsomme overfor indeklimaet, men man ved, at især børn og ældre mennesker kan blive hårdt ramt, hvis indeklimaet er usundt. Et usundt indeklima kan resultere i alt fra hoste, hovedpine, irriterede øjne og træthed til mere alvorlige sygdomme som astma og kræft. Derfor er det vigtigt at sørge for et godt og sundt indeklima, særligt hvis du har børn.

Sådan udvikler du et sundt indeklima

Der er flere forskellige ting, du kan gøre for at udvikle et sundt indeklima hjemme hos jer. Sørg for at have en god rengøringsrutine, men gør ikke rent for ofte og undgå parfumerede rengøringsmidler. Luft ud hver dag, gerne flere gange om dagen. Bare 5 minutter ad gangen. Sørg altid for at slukke stearinlys helt efter brug eller endnu bedre køb LED lys i stedet. På denne måde undgår du helt de forurenende sodpartikler i luften. Overvej også om du virkelig har brug for en brændeovn? En brændeovn generer mange af de kræftfremkaldende sodpartikler, samtidig med at den varmer kraftigt. Nogle gange så meget, at varmen giver et dårligt indeklima.

Invester i en god luftkøler

Bor du i et ældre hus eller lejlighed og oplever, at det bliver enormt varmt om sommeren og iskoldt indenfor om vinteren, så kan en god luftkøler være løsningen. En luftkøler er en form for ventilator, der samtidig køler luften ned. Det kan være en god hjælp om sommeren eller om vinteren, hvis I for eksempel har brændeovn. Mange luftkølere både køler, affugter og luftrenser på én gang. Derfor er luftkøleren et godt køb, hvis du stadig har problemer med indeklimaet, selv om du følger alle de gode råd.

En lydsvag tårnventilator hjælper i varmen

Er der problemer med indeklimaet vil det allerbedste naturligvis være at få installeret et ventilationsanlæg. Mange nye huse har det indbygget, men i ældre huse og lejligheder, hvor der ikke er aircondition, kan det være ulidelige at bo i om sommeren. Her kan en lydsvag tårnventilator hjælpe i varmen. En ventilator skaber en luftstrøm og spreder den over et større område. En tårnventilator har den fordel, at den står på gulvet og ikke fylder helt så meget som de traditionelle bord- eller loftventilatorer.