Er din søn netop startet i skole, eller skal han snart i gang? Så er det på tide at få købt en ordentlig cykel til ham. Når først børn starter i skole, vil der utvivlsomt komme situationer, hvor cyklen er nødvendig.

Om det så er for, at din søn kan cykle i skole, eller om der bliver lavet cykelture som en del af udflugterne med klassen.

Cyklen kommer til at være en nødvendighed, og det er bedre at få den købt i god tid, så din søn kan lære at køre på den, være klar til at tage på udflugter og lære om færdselsreglerne.

Her følger et par råd til at udvælge en god begyndercykel.

Hvor gammel skal min søn være for at bruge en 20-tommers drengecykel?

Når du skal finde en cykel til et barn, er det vigtigt, at cyklen ikke er for stor. Derfor skal din søn med dig ud og prøve cyklen, før I køber den. Når sadlen er skruet helt i bund, skal din søn kunne nå jorden med fodballerne.

Dette er vigtigt, når du leder efter børnecykler. Børn skal altid kunne nå jorden fuldstændigt med fødderne – det er ikke nok, at de kan nå med tæerne.

Et 6-8-årigt barn vil som regel have brug for en cykel med en hjulstørrelse på 20 tommer. Det kan selvfølgelig veksle alt efter din søns højde, men hvis han er mellem 120 og 135 centimeter høj, vil 20 tommer være passende for ham.

Skal jeg købe en drengecykel med støttehjul og cykelhjelm?

Hvis der er tale om din søns allerførste rigtige drengecykel, er det sikkert fristende at sætte nogle støttehjul på den. Men lad være! Støttehjul gør ikke andet end at hæmme læringsprocessen.

Din søn skal lære at balancere på cyklen, men støttehjulene spænder ben for ham – billedligt talt – da de netop støtter cyklen og forhindrer den i at vælte.

Støttehjul giver dermed en unaturlig følelse for personen, der cykler. Fjern dem og spring direkte til at lære din søn, hvordan man rent faktisk cykler. Det er ikke noget, som vil tage forfærdelig lang tid.

I stedet skal du naturligvis huske at købe en cykelhjelm. Den kan I meget passende udvælge, samtidig med at I køber cyklen. Hjelme behøver ikke at se kedelige ud, men kan have en masse sjove og unikke designs, som måske endda kan matche med jeres endelige cykelvalg.

Det er ikke lovpligtigt at bruge cykelhjelm, men det burde sige sig selv, at du aldrig skal sende et barn af sted på en uden en cykelhjelm, så sørg for at købe en. Det er bedre at være på den sikre side.