Når din søn eller datters første skoledag nærmer sig, skal du som forælder til at forberede alverdens ting. Der skal købes en masse nyt udstyr til ungen, så hun eller han er klar til at møde til sin allerførste time.

Udover blot at skulle købe ting som skoletaske og penalhus, er det også omkring skolestarten, at mange børn får deres første – eller en ny – cykel.

De fleste børn lærer at cykle omkring skolestart. Enten lidt før eller som en del af deres undervisning i de første skoleår.

Cyklen kommer derfor til at være relevant for dit barns dagligdag før eller senere – om det så er når klassen skal på deres første lille udflugt, eller når barnet skal til at transportere sig selv i skole.

Der er dog et utal af valgmuligheder for en drengecykel på 18 tommer på markedet, så for at gøre hele købsprocessen en tand mere overskuelig, kan du her få hjælp til at finde et godt udgangspunkt for, hvad du skal lede efter.

Hvor gammel skal min søn være for at bruge en drengecykel på 18 tommer?

Børn er ofte omkring 5 eller 6 år, når de starter i skole. Når du skal købe en børnecykel til et barn, der skal starte i skole, bør du derfor kigge efter cykler med en såkaldt ’hjulstørrelse’ på 18 tommer. Denne størrelse egner sig godt til børn mellem 5 og 7 år.

Når du har fundet et udvalg af 18 tommers drengecykler, kan du yderligere tjekke sadelhøjden på de forskellige modeller. Sadelhøjden kan bruges til at spore dig endnu nærmere ind på den rette cykel, da den illustrerer længden fra sadlen til jorden.

Ved at måle dit barns skridtlængde – længden fra deres skridt til jorden – kan du derfor matche de to tal og finde frem til en sadelhøjde, der er lidt mindre end skridtlængden.

Dette betyder, at dit barn vil kunne nå jorden med fødderne, når de sidder på cyklen. Det er meget vigtigt, at din søn eller datter kan nå jorden helt og ikke kun med tæerne. Det giver dem en større sikkerhed på cyklen.

Kan jeg købe en drengecykel på 18 tommer med ekstra udstyr?

Nogle cykler kommer med ting, som små kurve foran styret eller med vimpler, der sidder på bagagebæreren. Det er alt sammen æstetiske detaljer, der ikke påvirker barnets kontrol over cyklen.

Af de mere relevante detaljer er det værd at nævne støttehjul og cykelhjelme. Støttehjul er mere eller mindre unødvendige. Barnet føler sig måske mere sikkert, hvis der sidder støttehjul på cyklen, men så længe støttehjulene sidder der, kan dit barn ikke lære at cykle ordentligt.

De er nødt til at lære at balancere og styre cyklen uden støttehjul, der hele tiden holder cyklen oppe.

Du er måske, som forælder, bange for, at barnet vælter og slår sig, men det er jo der cykelhjelmen kommer i spil.

Sørg for at købe en cykelhjelm og lær dit barn færdselsreglerne. Dette vil være langt mere sikkert end at smække nogle støttehjul på cyklen.