Cykelstol

Der kommer et tidspunkt, hvor den yngste i familien skal begynde at bruge dagene udenfor hjemmet. Dagpleje og børnehave vil snart kalde, og så skal du som forælder til at sørge for at fragte din søn eller datter rundt til institutioner.

Det kræver nogle finjusteringer af dit transportmiddel. Især hvis du cykler til og fra arbejde. Du får brug for en cykelstol, når først dit barn er omkring 9 måneder gammel og er i stand til at sidde op selv.

På dette tidspunkt kan du begynde at spænde barnet fast i en stol på cyklen og køre søn eller datter i dagpleje.

Hvis du vil købe en stol til cyklen, er der ganske naturligt et behov for at finde ud af, hvilke ting du skal være opmærksom på. Herunder kan du finde et par råd.

Hvilken størrelse skal jeg købe cykelstolen i?

Cykelstolen skal selvfølgelig være holdbar nok til at kunne bære et barn. Når du gennemgår udvalget, vil du som regel kunne se, hvor meget vægt de er godkendt til at bære.

Er der tale om 15 kilo, er de kun beregnet til mindre børn, der for eksempel skal i dagpleje. Hvis du vil have en stol til cyklen, der også kan bruges til børnehavebørn, skal den kunne bære op til 35 kilo.

Skal jeg købe en cykelstol til forrest eller bagerst på cykel?

Det kommer an på, hvor meget du selv har med på turen. Det kan være smart at købe en stol, der monteres forrest på cykel, hvis du selv skal cykle med en rygsæk eller skal bruge bagagebæreren.

Hvis du rejser uden en masse bagage, kan det være en god idé at have stolen bagerst på cykel, da den i så fald kan holde til mere vægt.

Hvad skal jeg ellers være opmærksom på, inden jeg køber en cykelstol?

Gå efter cykelstole, der skal monteres direkte på cykelstellet. Det er bedre for sikkerheden. Der er dog forskel på, hvor store stel diverse stole kan monteres på, så du skal sørge for at tjekke, om din cykel er for stor eller lille til stolen.

Du kan overveje at købe en stol til cyklen, der har lidt polstring i form af små hynder, og som har holdere, hvor barnets fødder kan hvile. Dette er især vigtigt på lange ture.

Derudover skal du huske at købe en cykelhjelm til barnet. Selvom din søn eller datter ikke selv cykler, bør de stadigvæk være beskyttede i tilfælde af, at I vælter med cyklen. Sikkerheden bør være i top.

Hvis du i det hele taget vil sikre dig, at cykelstolen lever op til diverse sikkerhedsregler, kan du holde udkig efter sikkerhedsmærket EN-14344, som viser at cykelstolen overholder den europæiske standard.