Skal dit barn have ny cykel? Det kan være svært at vælge, fordi mulighederne for køb af en børnecykel er så mange. Det kan derfor være rart med lidt vejledning til, hvad du skal være opmærksom på, når du skal købe en ny cykel til dit barn.

Artiklen nedenfor kan hjælpe dig til at vælge den helt rigtige model og størrelse.

Hvilken børnecykel skal jeg vælge?

Der findes et hav af forskellige slags cykler og modeller på markedet, men hvilken er lige bedst til dit barn? Det er en god idé at starte her med at spørge barnet selv, hvad de gerne vil bruge deres cykel til. Er den for eksempel blot som transportmiddel til skolen, eller vil de gerne køre ræs på den?

Når du ved dette, så er det lettere at afgøre, hvilken cykel der er bedst. Vi har her nedenunder fremhævet nogle af de mest populære af slagsen:

  • Cykel med kurv og bagagebærer
    Denne er god til det barn, der måske er startet i skole og gerne vil cykle med deres egen taske i kurven eller på bagagebæreret. Denne model er desuden også god til det lidt ældre barn, der er begyndt at cykle selv til deres fritidsaktiviteter.
  • Racercykel
    Har du et yngre barn, der ikke endnu er gammel nok til at køre i skole selv, men gerne vil cykle stærkt, når I er ude og gå tur, så kan I overveje en racercykel til børn. Faktisk er der jo ikke så meget ”racer” over dem i forhold til de voksne modeller ud over nogle fede klistermærker og et hurtigt look. Men for børn, der elsker fart og leg, er denne slags racercykel det helt rigtige valg.
  • Cykel med støttehjul
    Vil dit barn bare gerne i gang med at lære at cykle, så kan det være en god idé at kigge efter en cykel med støttehjul, der kan tages af, når barnet er mere sikkert.
  • Løbecykel
    Hvis ikke barnet er helt klar til at cykle endnu, heller ikke med støttehjul, så er løbecyklen det helt rigtige valg. Her kan barnet selv skubbe sig frem med benene, mens balancen langsomt bliver trænet op, så barnet måske slet ikke har brug for støttehjul til cyklen, når I kommer dertil.

Hvilken størrelse cykel skal barnet have?

Et væsentligt moment i udvælgelsen af en ny børnecykel er, hvilken stelstørrelse man skal vælge. Den rigtige størrelse er essentiel for at mindske ømhed i musklerne efter brug af cyklen.

Nedenfor er en vejledende guide i forhold til, hvilken hjulstørrelse et barn i en given alder som regel skal have:

  • 2,5 år til 4 år = 12″
  • 3,5 år til 6 år = 16″
  • 5 år til 7 år = 18″
  • 6 år til 8 år = 20″
  • 7 år til 9 år = 24″
  • 8 år til 12 år = 26″.

Som det fremgår, overlapper nogle af aldrene hinanden. Det er derfor brug for en konkret vurdering fra gang til gang, om en 7-årig pige eller dreng for eksempel skal have en cykel på 20″ eller 24″. Dette afhænger af barnets størrelse.

Hvor kan jeg købe en billig børnecykel?

Cykler kan til dels være dyre, dette gælder også børnecykler. Der er dog flere steder, hvor det er muligt at købe en relativt billig cykel til dit barn i nogle af de mest populære mærker så som:

  • Mustang
  • SCO
  • PUCH.

Køber du online, kan du her opnå besparelser. Når du ved, hvilken børnecykelmodel, du ønsker at købe, kan du med fordel benytte Pricerunner. Denne side sammenligner forskellige onlinebutikkers pris på den pågældende model. På den måde kan du hurtigt overskue, hvilken pris som er den bedste.

Vi håber, at du er kommet nærmere dit køb ved at læse denne guide. Nu kan du sørge for, at dit barn får en cykel, som de bliver glad for og kan bruge i mange år, før den måske skal gå videre til andre børn i familien.