Den Store Guide Til Dig Der Skal Købe Barnevogn

6 måneder siden |  0 comments  |  Udstyr

En barnevogn er et af de vigtigste elementer, når der skal købes udstyr til din baby. Man bruger barnevognen til at gå ture med og ikke mindst til når den lille ny skal sove lur. Efterhånden findes der et væld af mærker og modeller på markedet og i vidt forskellige prisklasser. Det kan, særligt som førstegangsforældre, være lidt af en jungle at finde ud af, hvilken barnevogn man skal vælge. Læs med i nedenstående, hvor vi guider dig igennem alt hvad du skal vide og bør være opmærksom på, når der skal købes ny barnevogn.

Hvilke barnevogne findes der?

Som sagt findes der rigtig mange forskellige typer af barnevogne derude. Der findes de traditionelle, store klassiske modeller. Her er de førende på markedet, i hvert fald i Danmark, fortsat mærker som odder barnevorn, stork barnevogn og Emmaljunga Denne type barnevogn kan bruges helt fra nyfødt og op til 3-4 års alderen takket være deres store liggemål. Ulempen er dog, at de er svære at klappe sammen og fylder meget både i et bagagerum og på en altan. Som alternativ hertil er der de mere sporty, sammenklappelige barnevogne. Denne type barnevogn har typisk et mindre liggemål, men kan til gengæld komme med de fleste steder, også stedet med ujævnt terræn, og kan efterfølgende bruges som klapvogn. Den store favorit lige nu er Baby Jogger City Elite – en kombibarnevogn der kan laves om til klapvogn og babyjogger. Som navnet antyder kan du på den måde endda tage en løbetur, mens dit barn sidder trygt og godt i klapvognen.

Hvilken barnevogn er bedst i test?

Fordi at vores forskellige krav og ønsker for en barnevogn er meget individuelle, så er det svært at lave en test, der konkluderer at én specifik model er bedre end andre. Typisk vurderes det på faktorer som sikkerhed, generel kvalitets vs. pris, størrelse, sammenklappelighed, vægt og hvilken type hjul barnevognen er udstyret med. Flere store tests fra 2017 fremhæver dog mærker som Odder, Emmaljunga, Bugaboo, Trille og Baby Jogger som værende førende på markedet.

Hvilken barnevogn skal jeg vælge?

Hvilken barnevogn du skal vælge, afhænger af dine specifikke krav og ønsker. Stil derfor med fordel dig selv disse spørgsmål, inden du går på jagt efter en barnevogn:

  • Hvor længe skal mit barn kunne ligge i sin barnevogn?
  • Faste hjul eller drejehjul?
  • Skal barnevognen kunne slås meget sammen?
  • Skal der være plads til en ældre søskende (en duovogn)?
  • Hvor meget er du villig til at spendere på en barnevogn?
Hav hele tiden jeres hverdag og generelle livsstil i mente. Har I en bil med et lille bagagerum, så kræver det at vognen kan foldes sammen. Har I mere end et barn, så er der måske behov for en duo/søskende vogn. Rejser I meget, så er det en fordel med en let og nem transporterbar barnevogn. Det kan også være smart at tilkøbe en barnevognspude, ligesom nogle barnevogne har en lille lomme hvori der kan ligge en babyalarm, hvilket i længden er meget praktisk.

Hvor længe bruger man lift i barnevogn?

Når baby er helt lille, så stiller man typisk en lift i barnevognen, så barnet føler sig tryg og beskyttet. De fleste bruger en lift fra barnet er nyfødt og indtil det er 6 måneder. Herefter bliver de fleste børn for store til liften og er nu klar til at ligge i selve barnevognen.

Hvornår køber man barnevogn og hvor?

Der er ingen regler om hvornår man skal købe en barnevogn, det er dog en fordel at gøre det inden baby kommer. Husk også den gamle overtro om, at barnevognen først må være i hjemmet når baby er kommet trygt og godt til verden. Sæt en dag af til at besøge en autoriseret barnevognsforhandler, og lad det kyndige personale vejlede dig og hjælpe dig med at finde den helt ideelle barnevogn.

Find inspiration og vejledning:

VIGTIGT: ForbrugerLaboratoriet - Test af Barnevogne
Når du skal købe ny barnevogn, er det vigtigt at få fat i de rette barnevogne - da vi danskere bruger barnevogne på en meget anderledes måde end mange andre. Sørg for at din nye barnevogn er testet af ForbrugerLaboratoriet.
Barnevognsguide: Guide til ny barnevogn
I denne video får du hjælp til at vælge den rette barnevogn til netop jer. Få hjælp og masser af gode vejledning til den nye barnevogn.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Den STORE Yoyo Guide

  • Pegebogen.dk
  • 0 Comments
  • 5 måneder siden

Købsguiden Til Når Du Skal Finde En Voksipose

  • Pegebogen.dk
  • 0 Comments
  • 5 måneder siden

Guide: Sådan Finder Du De Rette Vikler Til Dig & Din Baby

  • Pegebogen.dk
  • 0 Comments
  • 5 måneder siden