Din Guide Til Den Rette Babyseng

No Comments
babyseng

Nøjagtig som det er tilfældet med markedet af senge til voksne, så findes der et tæt på lige så stort marked af babysenge. Rigtig mange nybagte forældre prioriterer en seng til den lille ny meget højt, og ofrer derfor gerne betydelige summer på den helt rigtige seng.

 

Der findes et væld af forskellige senge til babyer fra den traditionelle vugge til moderne tremmesenge med elevationsløsninger.

 

Hvilken seng du skal vælge, guider vi dig til i nedenstående.

 

Hvilken babyseng skal man vælge?

Som førstegangsforældre kan det være svært at vide, hvilken seng der fungerer bedst i praksis. Nok kan man forhøre sig i vennekredsen og trække på de erfaringer de har gjort sig, men når alt kommer til alt, så er børn og særligt babyer meget forskellige – også når det kommer til behov og præferencer.

 

Vægter men eksempelvis højt, at natamning forløber så nemt så muligt, så kan en såkaldt ”bedside-crib” være den mest hensigtsmæssige løsning. Som det engelske navne indikerer, så er det en slags vugge man monterer fast på forældrenes seng, så moderen kan nå sit barn med et snuptag når det er amme-tid.

 

Alternativt kan man vælge en gammeldags vugge, en der kan vugges fra side til side og på den måde lulle baby til ro. En sådan vugge står typisk placeret tæt på forældrenes seng, så man giver barnet så meget nærhed som muligt.

 

Endelig kan man vælge en traditionel tremmeseng. De moderne udgaver i dag kan typisk justeres både i højde og længde og nogle har endda hovedgærde med elevations effekt.

 

Sådan sover baby trygt i egen seng

Når din baby skal øves i at sove hele natten i sin egen seng, så handler det om de rette rammer. En babyseng skal føles tryg, lun, rar og sikker. Fyld sengen op med dit barns yndlingsbamser og -putteklud. Læg sutterne i nem rækkevide og sørg for at sengetøjet er blødt og nyvasket. Nogle babyer elsker også hvis sengen på forhånd er blevet varmet op af en varmedunk.

 

Hvornår skifter man fra babyseng til juniorseng?

Førnævnte moderne tremmesenge kan som regel laves om til en juniorseng. De fleste børn skifter fra babyseng til juniorseng i 2-3 års alderen. Det afhænger naturligvis af både barnets og sengens længde. Mens små børn foretrække at være tæt omsluttede på relativ trang plads, så foretrækker langt de fleste større børn at have mere bevægelsesfrihed, når de skal sove. Skift derfor fra babyseng til juniorseng når dit barn begynder at udtrykke behov for mere plads. Et tegn herpå er typisk urolig søvn og modvilje for at komme i seng om aftenen.

 

Hvor kan man købe en babyseng?

Alt efter hvilket brand eller type af seng du går efter, så kan babysenge købes hos en lang række autoriserede forretninger samt på diverse webshops.

 

Tag dig god tid til at vælge den helt rigtige seng til din baby. Find en der matcher både de funktioner, designs og budget du søger.

 

Alternativt kan du også købe en brugt babyseng, her anbefales det dog, at du køber en ny madras. En god og allergifri madras er nemlig alfa omega for babys komfort og velbefindende.

 

Find inspiration og vejledning:

 

Anbefaling: Babybay Babyseng

I videoen nedenfor kan du se en anmeldelse af Babysengen fra Babybay.

 

Guide: Sådan Vælger Du En Babyseng

Skal du til at købe babyseng, men ved måske slet ikke hvad du skal kigge efter og hvordan du vælger den rette for dig. I denne video kan du få hjælp til at vælge den rigtige babyseng til netop dig.

Skriv et svar