Babylegetøj – sådan finder du det ideelle legetøj

5 måneder siden |  0 comments  |  Udstyr

Babylegetøj og legeredskaber til børn er et evigt voksende marked. Nye ting bliver opfundet konstant og gamle klassikere bliver genopfundet. Men hvordan finder man det rette legetøj?

Læs med i nedenstående, hvor vi guider dig rundt i junglen af farverige legeredskaber.

Babylegetøj – hvornår kan min baby bruge det?


Der går ikke mange uger, før dit barn kan begynde at bruge legetøj. Det er faktisk vigtigt for dem at få babylegetøj stort set lige fra starten. Legetøj stimulerer en masse sanser, motorik og meget andet, som er vigtigt for barnets udvikling.

Typisk vil din baby begynde at finde legetøj interessant efter en 4 ugers tid.

Husk dog på, at I, jeres barns forældre, faktisk er det bedste legetøj, især i de første 0-3 måneder. Dette, fordi barnet har brug for meget fysisk kontakt og nærhed – og dette gives med jeres mimik, kroppe og stemmer.

Hvilket legetøj bruger babyer?


For at babylegetøj bedst fungerer i praksis, så skal det være alderssvarende. Babyer er børn fra 0-12 måneder. I deres første leveår sker der rigtig meget med  både deres psykiske men særligt også deres motoriske udvikling, en udvikling man som forældre skal være med til at støtte og hjælpe på vej. Det kan man gøre ved at købe babylegetøj, der lader baby bruge sin krop til bevægelse.

Helt små børn tiltrækkes af skarpe farver som pink, blå, grøn og gul, vælg derfor gerne legetøj i disse farver. Bolde, rangler der siger lyde, legetæppe med ting man kan hive i og bamser man kan kramme og røre ved, er derfor yderst hensigtsmæssige. Børn lærer eksempelvis typisk at skubbe sig selv frem eller endda kravle, netop fordi der er noget spændende legetøj, de gerne vil have fat i. Mærket Lamaze er kendt for netop at lave den type babylegetøj i alverdens modeller og størrelser.


Hvad er motorisk legetøj?


Som sagt er det alfa omega, at baby fra en tidlig alder bliver hjulpet på vej til at udvikle og styrke sin motorik.  Det danske legetøjs mærke bObles er et af markedets stærkeste spillere indenfor den slags motoriske redskaber. Alle legeredskaber er formet som genkendelige ting såsom dyr, biler og bogstaver og har til formål, at styrke evner som balance og muskulatur i nakke og ryg. Det henvender sig til små børn helt fra tumlealderen og op til 10 år.

Legetøjet er lavet i letvægts skumgummi, der gør det let for børn at flytte rundt på det og inkorporere det i leg.

Når dit barn så småt begynder at kunne rejse sig op og giver antræk til at tage sine først små usikre skridt, så er en gåvogn en uvurderlig hjælp for barnet. Den støtter barnets balance og gør det lettere at komme rundt på opdagelse. I mere end 50 år har en gåvogn fra Brio været danskernes foretrukne valg, der mest sit ikoniske rød/gule design fortsat er populært.


Hvordan finder jeg sikkert og børnevenligt babylegetøj?


Når man her i Danmark køber babylegetøj hos autoriserede forhandlere, så kan man vide sig sikker på, at legetøjet er EU godkendt. Det betyder, at det ikke indeholder giftige kemikalier, og at det er blevet produceret under ordentlige forhold. Desuden er legetøjet aldersmærket, så man kan se hvilken alder barnet bør have før det er forsvarligt at lege med. Derfor kan du stort set altid være sikker på, at legetøj handlet i Danmark er sikkert for din baby.

Babyer og små børn har tendens til at putte alt ting i munden, derfor er det vigtigt at legetøjet ikke indeholder skadelige stoffer. Undgå også at lade de mindste lege med legetøj der indeholder små dimser, da de kan komme til at sluge det.

Når der skal købes babylegetøj, så hav derfor både farver, motoriske egenskaber og sikkerhed i mente.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Guide Til Valg Af Den Rette Neonate Babyalarm

  • By Pegebogen.dk
  • Date : 3 måneder siden

Som forælder er det vigtigste, at ens baby har det godt og er sikker døgnet rundt. Det kan derfor være svært, når baby skal sove og man ikke er i samme rum. Neonate babyalarmer har udviklet en række alarmer, der kan hjælpe med at lindre denne angst,...

Den Store Guide Til Dig Der Skal Købe Barnevogn

  • By Pegebogen.dk
  • Date : 4 måneder siden

En barnevogn er et af de vigtigste elementer, når der skal købes udstyr til din baby. Man bruger barnevognen til at gå ture med og ikke mindst til når den lille ny skal sove lur. Efterhånden findes der et væld af mærker og modeller på markedet og i v...