4 tips der gør hverdagen som mor lidt nemmere

Det er hårdt at være mor. Det kræver rigtig meget at tage sig af et andet levende væsen 24/7. Der er ikke altid meget ro til hvile. Der er altid noget at gøre.

Heldigvis er der også mange gode ting ved at være mor, og heldigvis er der måder at gøre det lidt nemmere på. Her får du 4 tips til, hvordan du kan gøre livet som mor en smule nemmere.

Sovetid

Når din baby skal sove, kan det være trættende at sidde og vugge og vugge. Her er der hjælp at hente. Med en vuggemotor bliver det nemmere for dig at få din baby til at sove.

En vuggemotor er en motor til en slyngevugge, som bevæger slyngen roligt op og ned. Den kan spare dig for meget hårdt arbejde og meget besvær. Det vil bestemt være en god investering, hvis din baby sover i en slyngevugge.

Babyslynge

Når du en gang imellem skal lave noget andet end at sidde og hygge med din lille baby, så kan en babyslynge være smart. Den gør det nemt for dig at tage din baby med dig rundt. Du kan hele tiden holde øje og lytte, og din baby føler sig også hele tiden tæt på dig. Men samtidig kan du bevæge dig rundt.

En babyslynge er rigtig praktisk, når du skal ordne lidt opvask, hente posten i postkassen eller klare lidt let rengøring. Du kan ordne mange ting og hele tiden have baby med rundt.

Stil ikke for høje krav

Dette tip har ikke noget at gøre med et smart stykke udstyr. Det handler om dig selv og dine forventninger. De skal gerne være realistiske. Stiller du alt for mange og alt for høje krav til dig selv, så vil det være meget hårdt at leve op til dem alle. Vælg dine kampe.

Det kan være okay, at dit barns tøj er lidt beskidt. Det kan dit hjem også være. Der er ikke nogen, der tager skade af, at der ligger lidt støv i vindueskarmene og at gårsdagens opvask stadig står i køkkenet. Drop det, og giv dig selv mere tid og overskud til bare at være mor.

Bed om hjælp

Det sidste tip går i tråd med ikke at stille for høje krav til dig selv. Det handler nemlig om, at du også skal sørge for at bede om hjælp. Når man får en lille ny, er det en stor mundfuld. Der er pludselig mange nye opgaver. Har du brug for en pause en gang imellem, så bed om hjælp. Det er helt okay, og det gør dig slet ikke til en dårlig mor.

De fleste familier er ivrige efter at hjælpe til, når der kommer en baby. Du skal helt sikkert bare spørge, og så får du hjælp. Føler du ikke, at du kan gå fra din baby endnu, så kan det stadig være en stor aflastning, at der kommer en hjem til dig og klarer nogle af opgaverne, imens du læser lidt i en bog. Et par ekstra hænder kan gøre en stor forskel.