4 ting du skal overveje når du skal købe seng til dine børn

Der er ikke noget, der er vigtigere end en god nats søvn. Det er nemlig søvnen, der sørger for, at vi hver morgen kan stå op og være friske og udhvilede og klar på de strabadser, som dagen måtte bringe.

Uden den gode søvn vil vi derfor ikke kunne yde effektivt, og det vil tage en stor del af både glæden og motivationen fra os. Og det er både noget, der gælder børn og voksne, hvorfor du bør sørge for at finde gode senge til dine børn.

Få herunder 4 gode råd til at finde frem til den rette seng.

1.    Vælg en seng i den rigtige størrelse

For det første skal du finde frem til en seng, der passer til dit barn. Det betyder, at du for eksempel bør vælge en juniorseng til den lille og en voksenseng til det barn, der nærmer sig teenagealderen. En voksenseng til et lille barn kan hurtigt komme til at virke voldsom, og den kan også gøre barnet utilpas, fordi det ikke føler, at det er rammet godt nok ind om natten. Og når man sover, er der intet, der er så vigtigt som trygheden.

2.    Sørg for at den hverken er for hård eller for blød

Hernæst er det vigtigt, at du finder frem til den rette hårdhed. Ligesom med voksne er det forskelligt, om vi sover bedst i en hård seng eller en blødere seng, og derfor er det vigtigt, at dit barn også selv er med på råd, når den rette seng skal vælges. Prøv den gerne af i den lokale butik, så det er sikret, at dit barn har prøvet at ligge i sengen, før du foretager et køb. Det er den bedste sikkerhed for at gøre en god handel.

3.    Sengen skal passe i højden

Dit barn skal også gerne selv kunne hoppe i seng om aftenen og komme sikkert ud af den om morgenen. Derfor skal du sørge for en passende højde, så det er let at komme i og ud af den. Det betyder, at du måske skal vælge en lavere model til det lille barn, mens du kan gå op i noget, der nærmer sig en voksenhøjde for det barn, der nærmer sig teenagealderen. På den måde er det også sikret, at sengen bliver brugt mest effektivt.

4.    Hav dit barn med på råd

Mange børn har en mening og en holdning om alt, og den bør du omfavne. Derfor bør du ikke bare lade dit barn prøve dennes nye seng, du bør også sørge for, at det er med til at tage det endelige valg af model. Det er for eksempel noget, der gælder, hvis der er tale om en smart juniorseng, der kan fås i forskellige modeller til både drenge og piger. Og det er noget, der gælder, hvis der for eksempel skal være himmel over.